SA bruger ikke store bashøjttalere, når de konstruerer en højttaler, der virkelig skal levere stor lyd. De bruger hellere flere små og det har de gode grunde til.
SA styrer lyden. Når flere små bashøjttalere placeres over hinanden på en linie, reducerer højttaleren den mængde af lyd, der sendes mod gulvet og loftet. Praktisk, fordi du næppe hører musik nede på gulvet eller oppe under loftet.
SA spreder lyden. Små bashøjttalere er bedre til at dække stuen med lyd, end store bashøjttalere. Derfor kan du bevæge dig frit i stuen, og opleve god lyd overalt.
SA skaber lydmæssig nærhed. Højttalere med lette membraner leverer flere musikalske nuancer og giver en oplevelse af at være tæt på musikken.
SA letter indretningen. Slanke højttalere er lettere at få plads til. SA Saxo 50 er kun 13 cm bred.