SA Mantra 5 er lavet til mennesker, der hører al slags musik. Den er en alsidig formidler af både elektronisk og akustisk musik, og den er særligt designet til at fungere i en relativt lille stue. Her vil den, i kombination med et musiksystem i en god kvalitet, levere en levende og nærværende oplevelse af de artister, du holder af.
Den kan også anvendes som højttaler i hjemmebiografen, hvor dens gode lydudstråling dækker hele stuen med lyd, mens lydens karaktér passer perfekt i løsninger, der kombinerer den med andre højttalere i mantra-familien.
Den bare 31 cm høje højttaler er en 2-vejs konstruktion. Bashøjttaleren på 13 cm er en speciel type, der kun findes i SA-højttalere. Den anvender en glasfibermembran med nogle fantastiske akustiske egenskaber, der er med til at give højttaleren sin nærværende og autentiske lyd.
Den imponerende basgengivelse stammer fra en kombination af bashøjttalerens motorsystem og dens bevægelige dele.
Her er kobberringe i magneten med til at fokusere det magnetfelt, der driver højttaleren og den mekaniske konstruktion tillader 2-3 gange mere bevægelse af membranen, end på en normal højttaler. Det er alt sammen med til at give en større lyd, end du normalt forventer af højttalere i denne størrelse.
Pris: ekskl. Standere